Vælg en side

Heste- og kræmmermarked Dølle Fjelde Musse Marked

Min forlovede Jeppe (snart 30 år) og jeg (29 år) har været sammen i næsten 13 år – vi mødte hinanden, da vi var 17 år på det lokale heste- og kræmmermarked Dølle Fjelde Musse Marked gennem nogle fælles venner, og da jeg senere skulle hjem med bussen, sad Jeppe på det forreste sæde, og spurgte om jeg ville sidde ved siden af ham, jeg takkede ja, og vi snakkede og grinede uafbrudt hele vejen hjem – kærligheden slog gnister, og vi faldt for hinanden.

Det lyder som lidt af en kærlighedshistorie

Det lyder som lidt af en kærlighedshistorie, men det har det også altid været, selvfølgelig med bump på vejen som i andre forhold, men næsten 13 år senere står vi her og skal giftes til efteråret, lørdag den 15. september 2018. Jeppe friede på en bænk i Rom i 2016, hvor jeg var gravid med vores datter Annabelle, som i dag er 16 måneder, og som skal være vores lille blomsterpige.

Bryllupsplanlægningen er i fuld gang

Bryllupsplanlægningen er i fuld gang, vi skal giftes i Sakskøbing kirke, hvor vores datter også er døbt, og hvor jeg har sunget i pigekor, da jeg var lille. Det er en smuk rød kirke, der troner på toppen af byen. Vi bor i dag på Amager, men festen skal holdes på Lolland, da vi begge to stammer derfra, og den skal holdes på dette sted: http://www.factorylodge.com/ med ca. 45 gæster. Vi ved vi ikke vil røre en finger den dag, så det bliver et sted, hvor vi bare kan nyde festen og dagen. Bryllupskagen skal en af vores fælles bekendte stå for, da han ejer sin egen bager.

Da det var Black Friday, og dagen faktisk var sat af til julegaveindkøb, endte så vi med at gå ind i Carat Diamanter i Fields, og fik købt vores smukke vielsesringe af guld.

Min brudekjole

Min brudekjole skal jeg have fra en amerikansk designer, der hedder Sofie Bridal – uanset hvor mange andre kjoler jeg kigget på, så kan jeg ikke få mine tanker væk fra lige netop denne kjole. Den er bare SÅ fin, og jeg kan næsten ikke vente med at have den på! Min kommende mand skal have skræddersyet sit jakkesæt, men har endnu ikke besluttet hvorfra, da vi venter på at skulle på bryllupsmesse til januar i Forum,

Vi vil have smukke bryllupsbilleder

Vi ville simpelthen ikke kunne få hænderne ned af glæde, hvis det er os, der er så heldige at vinde en fotograf  – vi har kigget jeres billeder igennem, og de er simpelthen bare så unikke og langt fra de traditionelle bryllupsbilleder og det er vi bare helt vilde med. De er så smukke og der er så mange kontraster og detaljer i billederne fra jer, og det ville bare være fantastisk at kigge tilbage på år efter år. Ud over selve dagen, er billederne jo nærmest det vigtigste. Vi krydser alt vi har for at vi vinder!

%d bloggers like this: